fredag den 23. november 2007

Black Friday

I dag er Black Friday - dagen efter Thanksgiving. Det er en stor udsalgsdag med kø-tilbud og spidse albuer, så vi var blevet anbefalet at holde os helt væk fra butikker.
Meeen...butikkerne var lukket i går, og efter et forfejlet on-linekøb måtte jeg ud i byen for at købe fødselsdagsgave til min nevø, Jacob. Han skulle ikke vente længere på sin gave, så jeg gik ud i mørket kl. 5.15 i morges og tog en Subway.

Rotterne holder rigtigt fest om natten! Jeg syntes, de var så søde, indtil der løb én lige forbi mig!

Min destination var en butik, der åbnede kl. 5.30, og jeg tog det stille og roligt på turen derhen, så de skøreste kunder havde de første 10-15 minutter til at fare ind.
Nu kan jeg jo ikke afsløre, hvad jeg købte, men jeg fik næsten, det jeg kom efter, bare i en anden farve end planlagt. Det var rigtig hyggeligt at være ude så tidligt, og tidspunktet gjorde også, at der ikke var så mange mennesker ude, så jeg endte med at købe noget enormt billigt tøj til mig selv (som en 100% cashmere sweater til 150 kr. Sådan en har jeg ikke haft før.)!

Hjemme igen havde Viggo, Nis og jeg en meget hyggelig formiddag. Efter Viggos lur tog Nis Viggo med på museum, så jeg kunne få noget søvn. Nis har planer om at vise billeder fra den tur, men sidst på eftermiddagen rejste han og holdet til New Hampshire, så det må I vente lidt på.

2 kommentarer:

Nichole sagde ...

You were certainly up early to hit the stores! What a fantastic price on that cashmere sweater! I miss cheap clothes. It was nice of Nis to take Viggo so you could get some sleep. Which museum did they visit?

Marianne sagde ...

It was the Museum of Natural History. I've been there before and also at the one in D.C. so I didn't mind not going.

Yes, Nis is very nice!
He works hard here but makes sure to have time with Viggo.