lørdag den 3. november 2007

2 dage med Manhattan-tourbusser

Min mor og jeg købte i starten af ugen billetter, der var gyldige 48 timer, til ture rundt på Manhattan med "double decker"-busser. Vi kunne hoppe af og på, som vi ønskede, da de kørte hver 15. minut.

Mandag d. 29. okt.
Vi startede med at køre nordpå vest for Central Park, gennem Harlem og stod første gang af ved Conservatory Garden i den nordøstlige del af Central Park. Her mødte vi Jeff og Dublin:Viggo nød at få lov at bevæge sig rundt:
"The Secret Garden" opkaldt efter Frances Hodgson Burnett's bog:Jeg havde glædet mig til at se the Guggenheim Museum, men...:
Sådan ser det normalt ud, men der var revner i facaden, og bliver nu restaureret:Vi gik til the Metropolitan Museum of Art, som min mor havde glædet sig til at se, men de har lukket om mandagen! Viggo tog en lur hos Mormor:
Efter at have været med endnu et par busser, gik vi mod Rockefeller Center, hvor vi kom forbi Radio City Music Hall:
Prometheus over skøjtebanen ved Rockefeller Center:
Nis trænger til en ny jakke, men han har ikke rigtig haft tid til at kigge efter én, så vi var lige en tur i H&Ms herreafdeling, hvor min mor opdagede Mads Mikkelsen og ville fotograferes sammen med ham:Vi gik til sidst hen og så Tiffany's, som var et punkt på min mors ønskeseddel.

Tirsdag d. 30.
Vi startede dagen med at vente på en bus i en park. Sammen med nogle duer gik denne fyr rundt:
Bussen, vi tog med, var en lille trolley:
Vi skulle til the Cloisters på det nordlige Manhattan. Det er en bygning sammensat af dele af flere franske middelalderklostre:
Efter en "scenic" tur med trolley'en tilbage, blev vi sat af ved parken, hvor vi havde set albino-påfuglen. Den var der ikke længere, så i stedet kunne vi koncentrere os om alle statuerne i parken og den ufærdige katedral ved siden af - St. John the Divine:
Vi så katedralen og hoppede så på endnu en tourbus og kom igen igennem Harlem. Her er det berømte Apollo Theater:
The Metropolitan Museum of Art var åbent, så vi kunne komme ind og se den ægyptiske samling. Dendur-templet: Min mor ville også gerne have set impressionisternes malerier, men den afdeling var selvfølgelig lukket!
Loftet i museets indgangshal:
Der var flere hele rum fra franske slotte på museet:
Vi skiftede bus på Times Square:
Kørte forbi det kæmpestore General Post Office:
Empire State Building i lyset fra solnedgangen:
Det blev hurtigt mørkt (kl. 18), og vi kørte rundt på det sydlige Manhattan og så alle lysene. Vi var så heldige, at tourbussen på vej tilbage til Times Square havde et stop lige ved vores lejlighed.

Min mor er fløjet hjem i dag, så det bliver spændende, om vi nu kan klare os selv efter at have vænnet os til at have hende her!

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg har nu sovet mere end 12 timer i træk, efter at have sovet ind imellem mens jeg lå på sofaen og "så" fjernsyn lørdag aften. Har med glæde set billederne her igen og tog gerne tilbage for at være sammen med jer igen. 1000 tak for nogle dejlige oplevelser.
Knus

Nichole sagde ...

You guys didn't have good luck with the museums... :(

I enjoyed the hop on/hop off bus in Dublin. It is such an easy way to get to all of the places of interest in a city. We have talked about when our next guests that come to DKK we will take them on one.

Glad you got to spend so much time with your mom and get to show her so much of NYC and DC. :)

Anonym sagde ...

Tak for en interessant blog