Vi har det hyggeligt...

I mandags, mens Nis stadig var væk, var Viggo og jeg i staten Virginia. Det lyder som en større tur, men fordi D.C. er så lille, kører metroen dertil. Vi skulle købe fødselsdagsgave til Viggos kusine Katrine, og igen fik Viggo masser af nye venner i metroen, på gaden og i butikker. Når mænd hilser på ham, siger de stort set altid: "Hello, little man!". Det er ret sødt.
På vej hjem begyndte det at regne, så turen hjem fra metroen tog 50 minutter, fordi jeg havde Viggo på maven sovende, paraply i den ene hånd og styrede klapvognen med den anden hånd.
Jeg er så glad for, at slyngen er sådan en succes - Viggo er blevet mere af en puttegris, siden vi er begyndt at bruge den.
Næste dag tog vi ind mod byen, hvor vi gik på posthuset, fik sendt gaven og derefter delte vi en tunsandwich og en skål vandmelon på en café.
Hjemme igen pjattede vi lidt med et klistermærke fra Katrines fødselsdagskort. Vi syntes begge, det var enormt morsomt:

Nis kom hjem sent tirsdag og holdt fri onsdag. Vi spiste frokost på en café her i kvarteret:

Og om aftenen tog vi ind til byen og købte sushi, som vi spiste hjemme i køkkenet:
I byen ser man både køre rundt! Jeg fik endelig taget et billede af en DC Duck:
Vi går tit forbi denne legeplads. Det morer os, at de åbenbart synes, det er en park. Den er ikke større, end hvad der ses på billedet her:

Et mystisk syn på vores vej hjem fra metroen:
Der har åbenbart været brand (se hoveddøren), og tøjet har ligget på trappen flere dage.