søndag den 30. september 2007

Vores weekend

I fredags havde Nis en fridag. Hans kollega, Sarah, og jeg fik en ansigtsbehandling i byen, og derefter mødte jeg Nis og Viggo til frokost:Lørdag var vi hjemme hos Peggy og Tom. Peggy har kendt Karsten, Nis' far, i ca. 20 år gennem deres arbejde, så de havde inviteret os til frokost. De var meget søde, og vi fik rigtig god mad. Vi fik af en eller anden grund ikke taget et billede af dem, men vi tog nogle af Viggo, der hyggede sig på deres terrasse og i døråbningen til terrassen (kravlede ind og ud igen og igen):
Han er lidt af en bangebuks. Sådan ser han altid ud, når han vælter et tårn:
I dag var Viggo og jeg igen på museumstur. Først skulle vi lige bruge lidt tid ved springvandet ved the Navy Memorial (Viggo er jo vild med springvand). I baggrunden ses the National Archives, hvor Peggy arbejder:
Billede taget tilbage mod the Navy Memorial med Capitol for enden af Pennsylvania Avenue:Noget, vi ofte ser her, er Segways, bl.a. politiet kører på dem. De ser altså ret komiske ud, men specielt når de kommer rullende i flok i en tour-gruppe. Klik evt. på billedet for at se dem bedre:
Vi var på the Museum of Natural History:
Viggo nød at kravle rundt og brugte med tid på at kravle op og ned af en trappe:
Vi var også i en skulpturhave, men jeg tog ikke nogen billeder, for jeg havde nok at gøre med at holde Viggo ude af et kæmpe springvand der. Han brugte også tid på at charmere en gammel mand.

Da vi kom hjem, var der kommet en pakke til Viggo. Det var endnu en fødselsdagsgave fra Moster Camilla, Mogens, Jacob, Rasmus og Katrine (De har allerede givet ham regntøj og en scooter):
En bog med lastbiler og udtagelige papfigurer!:
Og så var der endda en ekstra gave fra Kusine Katrine: En flot stryge-perle-mand og en fin tegning:
Mange tak for gaverne og kortet. Viggo er meget glad for dem!

Washington, D.C.-nyheder: 10 mennesker er blevet skudt her i weekenden! For snart en uge siden blev manageren af vores lokale Safeway (dagligvarer) skudt uden for butikken.
Lokalnyhederne er en del mere dramatiske her end hjemme i Odense!

3 kommentarer:

Nichole sagde ...

It looks so warm in your pictures. I am a little jealous that you are still wearing sandals. You have seen so much of Washington DC. When Michael and I finally make it there, I am going to have to ask your advice on what to do and see! Yea for more presents! :)

Nichole sagde ...

I forgot to say, that the news in Washington sounds scary!!!

Anonym sagde ...

Hej Viggo
Det var godt, at du blev glad for gaverne. Du ser meget sød ud på billederne.
Jeg har det godt. Jeg har haft det sjovt i børnehaven i dag.
Jeg skulle hilse fra Jacob, Rasmus, far og mor