onsdag den 26. september 2007

Bolig i New York

Så skulle vi gerne have fået en lejlighed at bo i i New York!
Nis er i gang med det sidste (kontrakt og betaling) nu, men det har været mit job at finde et sted til os, og jeg har brugt lang tid på det i over en måned. Der er rift om boligerne på Manhattan!
Ved et uheld kom jeg til at skrive til én, der fremlejede en umøbleret 2-bedroom, dvs. 3-værelses, lejlighed, og da jeg opdagede fejlen, gjorde jeg ikke noget ved det og tænkte, at "de svarer jo alligevel næsten aldrig på mine forespørgelser på lejligheder".
Han skrev tilbage, at han da gerne ville overveje at efterlade sine møbler. Så slap han jo for at opmagasinere dem. Han har en kæreste på etagen under, som han flytter ind hos.
Der var to andre interesserede, der gerne ville fremleje og fra december leje lejligheden, så vi overbød. Vi kan jo altid retfærdiggøre bestikkelsen ved, at det er normalt at betale ekstra for møblering!! Og han forsvarer det med, at der er andre ledige lejligheder i komplekset, de kan leje, dog til 2007-prisen - hvilket også er den pris, vi tilbød ham pr. måned.

Stuen (igen en lejlighed med mange bøger):
Køkkenet:

Komplekset hedder Stuyvesant Town, og der er en stor park i midten og bl.a. 7 legepladser.
Det ligger på det sydlige Manhattan i området Gramercy. Både Nis og jeg foretrak at skulle bo syd for "Midtown", så det er perfekt.
Oveni fortæller vores udlejer, at hans bygning ligger et stykke inde i komplekset, så der er stort set ingen trafikstøj. Lige nu bor vi ved et lyskryds på en meget trafikeret vej, og der er en brandstation i nærheden, så dagen og natten igennem kører der dyttende udrykningsfartøjer forbi med sirenerne kørende!

Altså har vi nu et sted, vi kan invitere gæster, så Pia & Lars, Karsten, Mor og gerne andre - I skal være velkomne!

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Dejligt at høre, at I nu også har tag over hovedet på Manhattan. Har lige tjekket stedet ud på både kort og net. Det ligger da perfekt og ser ud til at være godt. Vi glæder os.

Nichole sagde ...

I am so glad to hear that you found a place! The big white chair looks so comfortable! I hope you get even just 2 minutes to grab one of those books and flip through it on that chair. :)

(I'm still laughing at the picture of Viggo and his birthday cake on the floor!)

Anonym sagde ...

Det var spændende at se, hvor jeg skal bo, når jeg besøger jer i oktober. Med den beliggenhed har vi rigtig mulighed for at gå rundt til mange seværdigheder og opleve Manhatten. Jeg håber på godt vejr, men tager en regnfrakke med!