Viser opslag med etiketten Stuy Town. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stuy Town. Vis alle opslag

tirsdag den 20. november 2007

East Village

Vi bor altså i et fantastisk kvarter! Eller i hvert fald lige ved et. Vores adresse er 14th Street og syd for ligger the East Village som er en del af Greenwich Village men har sin egen charme. Hvor den vestlige del virker renere, dyrere og hyggeligere, er the East Village rodet, lidt skummel og fyldt med interessante små oplevelser!
Viggo og jeg har været på nogle ture rundt i den del af the East Village, der kaldes Alphabet City, fordi Avenue A, B, C og D ligger her. Her er en masse små restauranter, barer, 99 cent-stores, tattoo parlors og enkelte fancy butikker.

Graffiti er overalt, og Nis nyder at finde kendte navne imellem.
Her et vægmaleri af professionelle graffiti-vægmaleri-malere TATS Cru:
"Slemme katte":
Først bemærkede jeg denne ATM (automated teller machine) og tænkte: "Det er sjovt, at den står der uden en bank ved en sød lille gård (bag gitteret) med et glastag over." Jeg stillede Viggo der for at tage et billede og opdagede klistermærkerne af øjne, som jeg tog et billede af forleden.
Da jeg så billedet på computeren, opdagede jeg den sølvfarvede løbende maling, som er street art af KR, som er med i Nis' (og Andreas') film Inside Outside.
Der er altså mange detaljer at bemærke her!:
Lige ved siden af lå butikken med de flotte metalsøjler.
Og da jeg gik forbi advokatkontoret, så jeg bag vinduet et lille rodet rum med skriveborde, en masse afrikansk kunst og en kæmpe plakat af Fry fra Futurama:Der er mange rigtig flotte bygninger:
En "community garden" med en anderledes skulptur, der har en god historie. Jeg har læst flere blogs, der ikke har kunne finde historien bag "Eddie's Sculpture", så det måtte jeg jo gøre en ekstra indsats for:
Jeg ville ikke stille mig helt ind til vinduet for at tage et billede ind i den bageste del af templet her, men det lignede virkelig et rigtigt tempel derinde:
Jeg er vild med gamle skilte. Da Nis så billedet her, sagde han: "Jeg var ved at tage et billede af det i går!":
De går meget op i deres beplantning her, så nu, hvor blomster ikke har så gode vilkår, har de plantet en slags hvide og røde kålplanter her i Stuyvesant Town:

Køleskabet er et af Viggos yndlingslegetøj:
Lige et par Subwaylinks til andre Subway-interesserede:

Jeg var godt klar over, at stationen under the World Trade Center blev beskadiget d. 11. september, men det var alligevel overraskende at se billeder af det: Cortlandt St/WTC

Der er platforme og hele stationer, der er lukkede og bare ligger tomme under jorden. Nogle er uhyggelige og forfaldne, men City Hall Station er virkelig flot. Pga. terrortrusler er det meget sjældent, at offentligheden får mulighed for en rundvisning.

fredag den 9. november 2007

Efterårslegedag

I går var Viggo og jeg ude at lege her i Stuyvesant Town. Tre traktorer fra Halloween-dekorationen står stadig fremme og må gerne leges med: Han ved nok, hvordan det skal gøres:
Vi var også på legepladsen, hvor Viggo var meget optaget af at kigge på de andre børn:

Da Viggo jo er blevet en del større, siden han sidst havde brug for varmt tøj, har han nærmest brug for en hel ny garderobe. Derfor har jeg været i gang med den helt store shoppetur på nettet. Jeg har gjort nogle gode handler, bl.a. fået to polobluser og et par smækbukser til 270,- kr. inkl. forsendelse, der på en dansk hjemmeside ville koste 900,- kr., fordi de er fra amerikanske mærker (Osh Kosh og Ralph Lauren), og jeg fandt dem på en discount-hjemmeside (forestil jer her en lille smiley, der klapper stolt!)


søndag den 4. november 2007

De sidste dage af min mors besøg

Endnu en af min mors nye venner:
Dagens store udflugtsmål torsdag: Empire State Building. Vi havde bestilt billetter over nettet, så vi "kun" skulle stå i kø for sikkerhedstjeck og elevatorerne.
Foyeren:
Udsigten over det sydlige Manhattan fra 86. etage:
Grand Central Terminal foran MetLife-bygningen:
Grand Central indefra:
Fredag d. 2. nov. fulgte vi min mor til lufthavnsbussen. Her venter vi på subway'en:
Derefter gik vi rundt i byen. Vi skulle bl.a. købe en ny jakke til Nis. Vi kom forbi auktionshuset Christie's:
Da jakken var indkøbt, spiste vi på PrimeBurger. Jeg sad i samme sæde, som Sarah Jessica Parker har siddet i! Maden var måske ikke noget særligt, men indretningen var fantastisk:
I dag blev Viggo så stille. Jeg fandt ham i Joe's CD-samling bag sofaen:
Ny hue og ny bluse som jeg havde bestilt i Danmark, og min mor havde med herover:
Nis er nu ude at rejse i 3 dage. Han har været i Washington, D. C. i dag og er rejst videre til Iowa. Han holder fri på onsdag, så da bliver det godt for Viggo og mig at have noget tid sammen med ham.
I dag holdt Viggo og jeg os til Stuyvesant Town-området, for der var New York Marathon. Vi brugte lang tid på at løbe rundt i majs-labyrinten, der var bygget i anledning af Halloween.Han har nissehue på, fordi jeg prøvede at tage et billede til årets julekort, men det må vi prøve igen en anden dag!
Det var heldigt, at vi gik derhen, da vi gjorde, for da vi havde været der længe nok, begyndte de at skille labyrinten ad og rydde op:

onsdag den 31. oktober 2007

HAPPY HALLOWEEN!


I dag er det Halloween, og det er blevet fejret grundigt her i byen. Viggo og Mormor var til børneunderholdning og majslabyrint her i Stuyvesant Town i formiddag:
I eftermiddags var det tid til Gymboree. Viggo fik sit djævlekostume på:Mange af børnene var klædt ud, bl.a. var der to giraffer:
Simon i forgrunden var meget nuttet som Dracula med optegnede øjenbryn, der gjorde, at han så overrasket ud:
Djævlen og Dracula:

Bagefter gik vi ud og spise. Nis havde været i Philadelphia, men nåede lige at komme tilbage til at være med til Gymboree:
Nis tog hjem for at hvile lidt, inden han skulle ud og filme Halloween-paraden om aftenen. Min mor, Viggo og jeg gik tur i Greenwich Village og i the Meatpacking District. Her er vi ved den berømte bar Hogs & Heifers:
En gade i the Meatpacking District, der er blevet et meget hipt kvarter med dyre minimalistiske butikker blandt slagterier og pakkehaller:
Der var Jack-O'-lanterns udenfor mange hjem:
Viggo fik mange kommentarer fra forbipasserende dagen igennem. Nogle var: "Look at the Devil!", "That is SOOO cute!", "That is the cutest thing!" og "Is he wearing Prada?".
Han fik i dagens anledning sine dødningehoved-Huggalugs på for at holde varmen (sammen med en bodystocking og en heldragt, der var under kostumet):
Abingdon Square i Greenwich Village:
Viggo nyder de mange blomster, der er overalt i byen:
Byen var fyldt med folk i kostume. Tidligere på dagen var det mest udklædte børn, vi så, men da det blev aften, så vi også flere og flere voksne.
Radioactive Man (fra the Simpson) ville fotograferes sammen med Viggo:
Børn der var ude "Trick-or-Treating":
Kl. 19 begyndte den kæmpe Halloween-parade i Greenwich Village. Klovnen her var ved at sminke manden, kort før paraden skulle starte: